Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. J. Stabel. 303
Han slåp ud af Trængselen, da han 28de Marts 1806 1) fik
det ny oprettede Søndre Aurdals Kald i Valders. Her fik
han blive temmelig længe, men han vandt Anseelse og Kjær
lighed i vide Kredse. Han maatte her som i Slidre opbygge
alle Prestegaardens Huse, men medens han hist maatte til
skyde af egen Formue han havde en Arv, han seiv kal
der «ikke übetydelig»
lige Midler. Imidlertid led han ogsaa her stort Tab, da han
altid maatte staa i Forskud, og nåar dette blev ham tilbage
betalt, var Pengene altid sunkne i Værdi. I Aurdal bestod
Prestegaardens væsentligste Herlighed i de betydelige Sæter
havne, men ogsaa disse maatte savne de fornødne Bygninger,
som det i Trængselsaarene før og efter 18 14 var umuligt at
skaffe 2). 1814 blev han konstitueret Provst i Valders og
23de December 1816 virkelig Provst i det samlede Totens
og Valders Provsti. Til Ejdsvoldsforsamlingen blev han valgt
som iste Repræsentant for Christians Amt og sluttede sig
her med fuldt Hjerte til Selvstændigheds-Partiet. Han op
traadte som en «ægte» Normand under Debatten om Borger
ret med en længere skreven Tale, hvori han protesterede
mod, at «Udlændinger, som vindesyge Hensigter førte hid til
os, skulde dele med os en Ret, der har kostet og vil koste
os tunge Opofrelser at erhverve. Han erkjendte Nødvendig
heden af, at fremmede Kunstnere og Manufakturister nedsatte
sig hos os for at lære os at forædle Landets Produkter, vilde
ogsaa, at de skulde belønnes paa en Maade, som var Natio
nen værdig, men der maatte ikke tilstaaes dem «en Ret,
som Norges Sønner med de tungeste Opofrelser og de frygte
ligste Farer have tilkjæmpet sig og sine Efterkommere» 3).
Man ser, at han var en fuldblods Normand, og hans stærke
Ytringer maatte tåge sig underlig ud for hans danske Kol
leger i Forsamlingen, hvor Debatten for en væsentlig Del
x) I P. B. Lassens Optegnelser om Kristiansand og hos B. Svendsen staar
fejlagtig 1 Sos.
2) Stabeis Ansøgning om Lier dat. 3die Marts 1820.
3) Rigsforsaml. Forhandl. 111, 64 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
