Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midelfart.
333
at skaffe sine Sønner videnskabelig Dannelse eller til at sikre
sin Enke «Livets simpleste Nødtørstigheder» l).
Under saadanne triste Omstændigheder maatte denne
stilfærdige Prest drage som iste Repræsentant for nordre
Throndhjems Amt til Ejdsvold, hvor han vandt et Ry som
en af Forsamlingens «mest oplyste, mest kultiverede og mest
veltalende Prester». Han kom til Ejdsvold med Tvivl om
Norges Evne til at opretholde sin Selvstændighed overfor
Sverige og de allierede Magter, men havde ikke Mod til at
følge sine Tanker. Han sagde ligefrem til Jakob Aall, «at
han ved sin Ankomst til Ejdsvold havde undersøgt, hvilken
den herskende Mening var og bestemt sig til at holde sig til
denne». Aall ansaa dette for en Svaghed, der lidet harmo
nerede med denne Mands Karakter og videnskabelige Kul
tur 2). Heri har jo Aall unegtelig Ret, men nåar man betæn
ker, at der maaske i den hele Forsamling ikke var mer end
en eneste Mand, der havde Statsmandsblik nok til at se det
ønskelige i Foreningen med Sverige, at den almindelige
Nedslagenhed, der hvilede over Forsamlingen ved dens Be
gyndelse 3), meget hurtig veg for en almindelig Begejstring
for den Ide, der havde fæstet sig hos mange, og som nu med
Kraft og Talent blev baaren frem af Mænd som Falsen og
Georg Sverdrup, saa faar man ikke gaa for strangt irette
med en Mand, der fulgte den herskende Mening. Man faar
ogsaa huske paa, at der ikke var Tale om nogensomhelst
ærgjærrig Stræben eller Tilfredsstillelse af Partihad hos denne
Mand, der ganske mod sin Tilbøjelighed befandt sig her som
Repræsentant for et Amt, hvis Befolknings Tanker og øn
sker vel maatte have sin Indflydelse paa den v aki ende.
Maaske ogsaa den gamle Venskabsforbindelse med den kraf
tige Georg Sverdrup har været ham en stærkere Magt, end
han seiv har været sig bevidst. En saadan Mand kunde
*) Midelfarts Ansagning om Skogn af 28/i2 1814.
2) Y. Nielsen: Bidrag til Norges Hist. 1814, 401.
3) G. P. Blom i illustr. Nyhedsbl. 1858. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
