Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. 0. Bugge. Postille og Dissertats.
40
da være «forsigtig, at man ikke ved altfor heftig at ivre
imod det feilende i et eller andet af deres Begreber derved
skal forarge dem». Ved saadan utidig Nidkjærhed kan man
ogsaa lettelig give Anledning til «Tvivi, der hos Mængden
sjelden er af god Virkning». Ogsaa i Sproget finder han,
at man maa rette sig efter Tilhørernes Smag. Dette er
Grunden til, at han ikke tydeligere kan forklare sig. Han
reserverer sig udtrykkelig imod at sættes i Klasse med dem,
der lærte, at man kun har at tro paa Kristi Forløsning og
saa leve, som man vil, d. e. Rationalisternes almindelige
Opfatning af de gamle rettroende Presters Lære. Bugge laa
disses Tid nær, har visselig kjendt mange af dem og synes
at have delt den da herskende Opfatning af dem, nåar han
udtaler sig om «Christi Sædelære» som «langt renere, ædlere
og fuldkomnere end den mosaiske». Hovedforskjellen mellem
Lov og Evangelium en Inddeling, han finder «upassende»
eller «mellem det gamle og det nye Testamentes Sæde
lære» finder han deri, at «det nye Testamente fordrer en
langt renere, fuldkomnere Dyd, men fordrer den egentlig af
dem, der troe paa Christum og saaledes ved denne Tro be
væges til Taknemmelighed», og denne maa vise sig i «Tænke
maadens Reenhed, i Hjertets Hellighed, i Retskaffenhed, Men
neskekjærlighed og alle andre Dyder». Naar han nu hertil
føjer, at Evangeliets Prædiken er «at opmuntre Menneskene
til at antage Christum baade som deres Retfærdighed og
som deres Helliggjørelse», samt at dette har «lyksaliggjørende
Følger endog til hele Staters og Slægters Vel», kan
man ikke værge sig mod den Tanke, at han har udsendt
Bogen med Tidens Forhold for Øje, med en vis Frygt for
sin videnskabelige Reputation, med en vis Iver for at vise
sig som Manden, der forstaar at tale Tidens Sprog, om end
hans Prædikener er vidt forskjellige derfrå.
Man kan ikke læse denne paa Skruer såtte Fortale uden
en Fornemmelse af, at Bugge var kommen bort fra Indholdet
af den Bog, som for Menighedens Skyld maatte trykkes op
igjen. Under sine vekslende Stemninger har han fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
