Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. Bugge. Prest i Fredericia. Eksegetiske Arbejder. 55
Prædikener i fuldkommen Strid med de theologiske Sætninger
i den latinske Doktor-Dissertats, men i Fredericia havde dette
neppe været muligt, om han ogsaa havde villet, hvilket ikke
er rimeligt. Her var Forholdet et ganske nyt. Han havde
ikke mere sine enfoldige herrnhutiske Bønder om sig, men
en Menighed af Kjøbstadborgere og Officierer i en af Dan
marks mere fremskredne Byer. En gammel Prest kunde
visselig her have staat frem med den gamle Lærdom, men
han havde neppe faat Tilhørere, en ung Prest, der viste,
at han havde fulgt med Tiden, vilde neppe undlade at frem
bære hvad Tidens Mænd og Kvinder vilde høre i Guds Hus.
Rationalismen havde i Danmark sejret paa hele Linien og
maatte siges i Bastholms sidste Arbejder og i Birckners
store Verk om Trykkefriheden og dens Love (1797—98), at
have naat sit Højdepunkt, netop da Bugge tiltraadte sit
nye Embede. Hvad der blev fremført af de yngre Prester
som den egentiige Kristendom under Navn af «en forbedret
Moral» blev vel nu for en stor Del fordret i de danske By
menigheder, og Bugge, der i sine eksegetiske Arbejder blev
en ivrig Talsmand for denne Opfatning, har her neppe følt
sig tilskyndet • til at udslette paa Prædikestolen hvad han skrev
i sit Studerekammer. Af hans ualmindelige Dygtighed til at
udtrykke sig som Taler ligger det nær at slutte, at han har
formaaet med ligesaa stor Lethed at bevæge sig i moralske
Gjenstande som kort før i de kristelige Dogmer.
Det var 1795 Bugge første Gang traadte frem som theolo
gisk Forfatter, samme Aar som han udgav sin Postille i 2det
Oplag. Af Fortalen til denne Bog fremgik det tydelig nok,
at han ikke som Theol og vedkjendte sig hvad han i den
havde udtalt for Almuen. Det er antydet, at han ved denne
Tid maa have befundet sig ilde paa flere Maader, at en
mørk Melankoli maa have bemægtiget sig ham, medens han
led under Spotteres saarende Bemærkninger. Det synes, som
han har villet fly først fra sit Embede ved at søge Stifts
provstiet i Kristiansand, saa fra sin urolige Stemning ved at
fordybe sig i theologiske Studier. Det maa vel ogsaa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
