Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kroningen 181S 171
sit Fædrelands Fiende». Redningen tilskrives Karl Johan,
der gav os Friheder og Rettigheder, vi før ikke turde drømme
om. Det var ham, som havde Magten, og som brugte den
til at gjøre os lykkelige, og det er kun «daarligt Pral, at
det var vor store Kraft, der fremtvang disse Rettigheder».
Han erkjender, at han seiv har havt sine Tvivl «om det
ogsaa var en Velgjerning for Norge, at det fik Frihed», nåar
henses til «Frihedens uanstændige Misbrug», «hvorledes ofte
Frihed sammenblandes med Frækhed», og «hvorledes der
gives Mennesker, som . . . ansee det groveste Overmod som
et Særkjende paa den sande Patriot». Prædikenen handler
om Kongens Ansvar, Faren for Smigrere, hans Byrder og
Frimodighed ved Haabet paa Gud, hans Omsorg for Under
saatternes Vel og hans Løn i Folkets Kjærlighed. Mod Slut
ningen kommer han tilbage til Folket, hvor han fmder «Sæde
lighed og sand Gudsfrygt forjaget fra deres Huse, der vil
gjøre Paastand paa at høre til den oplyste Verden»,
«Laster og Udsvævelser ere blevne til Mode» o. s. v. Vi
«have derfor største Aarsag til at forene vore Bønner med
Kongens, at Herren vor Gud vil forlene ham Kraft til at føre
et forvildet Folk tilbage til Fædres Tro og Retsindighed».
I Slutningsbønnen heder det: «Gjør alle dem tilskamme, som
hade ham, hvad enten de ere hans aabenbare eller hemme
lige Fiender».
Af Tilhørerne har 4 udtalt sig om denne Prædiken, 2
Normænd og 2 Svensker. Den ene af Nordmændene har
kun bemærket, at Talen var «temmelig drøj», men indlader
sig ikke paa Enkeltheder, da han skrev 30 Aar efter. 1) Den
anden er Professor Hersleb, der fandt, at Talen «indeholdt
store, skjønt übehagelige Sandheder, men som det var upas
sende at sige her. Hos høje og lave fandt den almindeligt
Mishag». 2) Dette antydes hos Udenrigsministeren Grev Lars
v. Engestrøm,3) der fandt, at den var «snarare et vackert tal
-1) Christianiaposten 17de Marts 1851-
2 ) Pavels Dagb. 9/io 18 iS.
s) L. v. Engestrøm: Mirmen 11, 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
