- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
177

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter 1818. Tilbagevenden til Brødresamfundet. 177
hans personlige Stilling alene, der kunde bringe ham ind paa
denne Tanke. Hans Bispegjerning var gaat hen i megen
Strid, og han havde faat mange forviklede Sager at ordne,
medens hans Stræben efter at bringe Oplysning og Sæde
lighed frem i Menighederne kun havde havt liden Fremgang.
Med sine stærke Ytringer om mange Presters mislige eller
endog slette Forhold*) har han vel været altfor skarpt seende
til alene at søge Skylden her. For ham, der tidlig havde
lært Evangeliets Magt at kjende, maatte det ved denne Tid
let kunne stille sig saa, at den Vej, man hidtil havde fulgt,
blot førte bort fra Maalet, at man maatte slaa ind paa en
ny Bane, og at han seiv maatte blive den første. Fra gam
melTid har det staat fast for ham, at det gjaldt at forkynde
Kristus og hans Død til Synderes Frelse, og han har neppe
nogensinde tvivlet om, at dette skede med Renhed og
Inderlighed i Brødresamfundet, hvis Mand han engang havde
været. Der vaagnede hos ham en Trang til den gamle
Forbindelse, og han har maaske havt et Haab om at faa
bragt Liv i det døde ved Hjælp af denne. Paa nogen Hjælp
af de gamle Prester kunde han ikke tænke, og hans Stilling
forbød ham seiv at tåge nogen indgribende Del i Gjerningen.
Han mente da, at han maatte se at faa et «Brødre-Societet»
istand i den By, hvis Irreligiøsitet og Usædelighed han saa
ofte havde skildret med stærke Farver. Seiv kunde han
dog ikke her træde frem, og de kirkelige Forhold lagde
Hindringer ivejen for den ligefremme Oprettelse af Societetet.
Bugge fik da sin Svigerson, Kjøbmand Hofflund, til at samle
en Del Navne under en Ansøgning, han seiv havde forfattet,
og denne blev sendt ind til Kirkedepartementet. Dette sendte
den til Trondhjems Presteskabs Erklæring, der gik ud paa,
at Societetet var aldeles overflødigt, og at der intet Hensyn
burde tages til Ansøgningen, af hvis Underskrivere kun den
første var bekjendt. Bugge havde imidlertid kjøbt et Hus
’) Bugge til Midelfart 19de Marts 1815, 14de Jan, ISI7, til iste Deptmt.
18de Marts 1817, 2den Jan. 1818, til Provst Luytkis 16de April 1817.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:12:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free