Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Bugges Karakteristik. Skarphed. Uforsigtigked.
194
Som han seiv læste meget, interesserede han sig ogsaa for,
at andre skulde følge ham paa denne Vej, tilbød Kandida
terne i Trondhjem Bøger fra sit forholdsvis betydelige Biblio
thek, men fik ikke mange til at modtage dette Tilbud.
Theologisk Læsning havde nu vel i det hele kun liden Til
lokkelse for Kandidaterne fra Revolutions-Decenniet, og kunde
ogsaa en og anden have Lyst til at laane en Bog af Bisko
pens Bibliothek, saa har han vel snart lært at frygte for
hans skarpe Tunge og helst holdt sig paa Afstand. De
kjære klassiske Studier var komne i Forfald, og det viser
sig ved flere Lejligheder, at Bugge bedømte Folks Kundskab
og Dygtighed efter deres Forhold til disse. 1) Det tør have
været farligt at underkaste sig en Prøve under en Samtale i
Bispegaarden. Skarphed i Domme og Ytringer over Tiden,
Forholdene, Personer, Handlinger er gjennemgaaende i hele
Bugges Bispe-Tid. Seiv frakjender han sig «dette skarpe
Blik, der paa engang skuer dybt og overskuer meget», 2)
men hans Samtid har nok tiltroet ham i høj Grad hvad han
seiv fandt, at han manglede. Ved nøjagtig Gjennemgaaelse
af hans mangfoldige Skrivelser har vi ikke kunnet komme
til andet Resultat end, at den har Ret. Netop i at faa frem
Sagens Kjærne og behandle den kort og klart synes han at
have været en Mester. Han var en Hader af Vidtløftighed,
men kunde dog ogsaa bruge mange Ord, hvor Sagerne
gjorde det nødvendigt, f. Eks. i den store Strid med Cancelliet
1812 —l3.
Bugge fik som Biskop tidlig et Ry for Stridbarhed, og
det er jo rimeligt nok, da han maatte gjøre sin Indtrædelse
i Stiftet med en forbitret Strid med sin Stiftsprovst, Wille,
ligesom han siden omtrent den hele Tid under Foreningen
med Danmark laa i Strid med Cancelliet. Om den sidste
tør man vel sige, at han efter at have ført sit Embedes Sag
til Sejer, hvorfor hans Eftermænd i alle Tider vil have at
*) For Eksempel Skrivelse til Cancelliet 3<3te Decbr. 1804
2) Bugge til iste Departement 2den Januar 1818.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
