Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnemissjonen efter Thomas v. Westen. 251
siden hele Finmarken igjennem fik han se, «hvilken ulykkelig
Hindring for Lappenationens Dyrkelse dette Sprog er, hvor
ved disse forløbne Stammer af Tatarer eller Samojeder have
udelukt sig fra at optages blandt lykkeligere Folkeslag og
endnu unddrage sig fra Forening med Landets Folk og fra
Fordelen ved dets Dyrkelse». Finneskolemesterne maatte blive
«Ungdommens Sprogmestere i det danske Sprog». Man kan
vide, med hvilke Følelser han drog ud til det Prestegjæld,
der bærer det betegnende Navn Maasø 1). At han her traf en
af Nordlandenes dygtigste og nidkjæreste yngre Prester kunde
ikke virke opløftende paa ham, da denne Simon Kildal,
siden Provst og Sogneprest til Trondenæs, 1813 Ridder af
Danebrogen talte Finnernes Sprog med Færdighed, men
dog til Lykke var den eneste af Finmarkens Prester, der
mente paa denne Maade at kunne virke til sin Menigheds
Frelse. Det vandt siet ikke Biskopens Behag, det blot
«smigrede Folkets Ladhed i at lære Dansk, uden hvilket de
dog ingen ret Christendoms-Kundskab ud af Bibelen kan faae,
ikke heller tåge Deel i Gudstjenesten». Det kunde ikke
negtes, at Kildal med Flid og Kjærlighed lærte Ungdommen
paa dens eget Sprog, men der fandtes dog Mangel af ret
bibelsk Kundskab. Hvad de vidste var mindre Sprog af
Bibelen end Religionstalemaader og «Sætninger af Lærebøger».
Heller ikke forstod de sig paa Salmevers og Gudstjenestens
Handlinger. I Kirken havde Synet af Finnerne været ham
en Ynk, men det lader ikke til, at han stillede saa ganske
ringe Fordringer til de stakkels Folk. Kildal var som
sagt den eneste Prest, der bedrøvede Biskopen ved sin
Færdighed i Finnernes Sprog. Man maa forundres over, at
der ikke var flere, mest over Kautokejno-Presten Samuel
Bugge Budde, der var Nordlænding og kan have havt
Anledning til at høre Sproget i sin Barndom. Som ung
Mand kom han 1786 til Kautokeino, hvor kun 6—7 af
Menigheden talte andet end Finsk, men skjønt han var vel
*) o: Maagernes 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
