- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
254

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 Finnemissjonen efter Thomas v. Westen.
kedes saa godt, at man fik et Beløb til hvert Stift, der blev
mer eller mindre heldig anvendt. Faa Maaneder efter Schøn
heyders Indberetning kom Cancelliet med en Forespørgsel,
om Missjonskassen kunde bidrage til en ny islandsk Bibel
oversættelse, som Kandidaterne Geir Vidalin og Einar Gud
mundsøn havde tilbudt at udføre 1). Det var jo en fuldstændig
Plyndring, og de fattige Nordlandes Penge blev vidt adspredte.
Missjonskollegiet maatte bemærke, at dets Opløsning stundede
til, at den betydeligste Del af de Kapitaler, som Norge i
Almindelighed, Nordland og Finmarken i Særdeleshed, har
udredet til Missjonen, er brugte til Grønland og Ostindien 2).
Biskop Bang havde vistnok indberettet om Ole Tronæs 3),
at han som Missjonær havde ligesaa store Indtægter som
nogen Sogneprest deroppe, men der var vel andre, som
kunde trænge til mer end de havde, og Skolemesternes Løn
var gjennemgaaende ringe.
Foruden denne uheldige Omgang med Missjonens Penge,
maa det vel ogsaa anses for en Fejl, at man havde beholdt
Navnet Missjon og Missjonær længe efterat det egentlige
Missjonsarbejde var ophørt. Det var paa Grund af Forhol
dene nødvendigt at have egne Lærere for Finnerne ide
Prestegjæld, hvor de holdt til. De var i Virkeligheden intet
andet end Hjælpeprester, der rejste med sine Finner, hvad
Sognepresterne ikke kunde gjøre. Man kunde vistnok ikke
gjøre dem til Kapellaner, da saadanne i denne Tid var ganske
i Sognepresternes Magt, men de burde have været kaldt
hvad de var: Hjælpeprester. Da Gunnerus 1765 fik indrettet
det saa; at Missjonariaterne i Nordland, blev forenede med
Kapellan-Tjenesten, er der al Grund til at antage, at Sogne
presterne betragtede og behandlede sine Missjonær-Kapel
laner ganske som Personelkapellaner, og saadanne havde
l) Cancelliet til Missjonskoll. 28/ s 1791. Der findes intet orn den hos
Nyerup.
2) Bang: Indberetning om Missjonskassen 1780.
3) Collegialtidenden 1802, 361 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:12:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free