Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
M. B. Krogh. Biskop. Nøden.
med Alstadhoug Sognekald, ikke for Preste-Embedets Skyld,
men for Gaardsbrugets. Det bragte ham betydelige Tab,
og han bad sig 23de November 1810 fritaget for
Sognekaldet mod at erholde en hertil svarende Gage. Det
er rimeligt, at Regjeringen, der såtte megen Pris paa Krogh,
gjerne har villet gjøre ham denne Indrømmelse, hvor vanske
ligt det end i denne Tid faldt at udrede en ny og betydelig
Gage. Det er ogsaa muligt, at dette sidste Hensyn ikke har
havt noget at betyde for Cancelliet, men at dette kun i
Anerkjendelse af Kroghs Dygtighed og Krav paa en bedre
Stilling har svaret med at tilbyde ham Kristianssands Bispe
stol, der netop var bleven ledig ved Keysers Død (iste De
cember 1810). Krogh kunde ikke modtage dette Tilbud.
Kjøbstadlivet var blevet ham modbydeligt, da han omtrent
sit hele Liv havde levet paa Landet. Han var en Hader af
ai «Etikette og Forfængelighed», vidste «uden at smigre
sig seiv, at han just her var paa sin Post og kunde med
Tiden udrette noget, hvad han andet Sted neppe kunde».
«Nordlandene vil jeg ofre min Kraft, og her skal mit Støv
hvile», tilføjer han 1). Han fik nu ved Resolution af lite Maj
1811 en fast Gage af 37C0 Rdlr. af det nordlandske Kirke
og Skolefond, og Aaret efter fik han kjøbt for 120 Rdlr.
Gaarden Belsvaag, der tillaa Alstadhoug Prestegaard. Den
er endnu i hans Familje.
Krogh har ganske vist altid havt Trang til videnskabelig
Sysselsættelse, og i sine Breve til P. V. Deinboll i sine senere
Aar beklager han ofte, at han ikke har nogen at føre en
filosofisk Samtale med. Han har visselig med Glæde grebet
Lejligheden til at behandle et fedrelandsk Anliggende, hvor
det netop gjaldt Videnskaben og dens Fremvækst i Folket.
Hans Afhandling om Universitetet vandt som bekjendt
Censorernes Bifald, om den end ikke vandt den udsatte Pris.
Den er kun halvt saa lang som Wergelands og er langt
J) Krogh tii Justitsraad Wadurn 2/s ISII. Brevet findes i Norske Indlæg
1811. Rigsarkivet. Det er ikke indført i Kopibogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
