Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. B. Krogh. Biskop. Theologisk Standpunkt. 293
Skolevæsen og gjendrive dem, istedenfor at fremføre en
lang Indledning om «sand Religion», der i det væsentlige kun
bliver en Udvikling af «Dyden, som den bydes og læres af
Fornuft og Kristendom» m. m. af samme Slags, der laa langt
udenfor den enfoldige Kristendom og langt over Almuens
Fatteevne. Noget lignende gjælder Brevets anden Del med
den vidtløftige Udvikling af Andagtens Begreb og Fordrin
gerne til «gudelige Sange», at de indeholde «saadanne Reli
gionssandheder, formedelst hvis Betragtning hine hellige og
for vor Dyd gavnlige Følelser opvaagne i Sjælen». Saa
kommer de skarpe kritiske Bemærkninger om den gamle
Salmebog at den indeholder Tanker, der er ængstende,
ledende til Sikkerhed og uværdige Forestillinger om Gud,
overtroiske, vækkende Mismod o. s. v.
Det kan være hel bedrøveligt at læse, hvad vore rationa
listiske Fædre har skrevet, men vi tør vel nu antage, at deres
Skrifter ingenlunde altid var en tro Afspejling af deres indre
Forhold til Gud. Der er neppe mange af dem —om nogen —,
der har været fuldt ud konsekvente. Krogh var det ikke.
Man har fra 1818 en Udtalelse af ham om de paatænkte
«ustuderede» Prester, at de burde være saa vidt komne, at
de kunde have Forstand paa, «hvad der i sildigere Theolo
gers religiøse Meninger er Sandhed (hvilke sidste just ikke
altid forkynde Tro paa Belial)». Krogh paaviser dette ved
at citere en Afhandling i Nationalbladet (1817, 9de Hefte,
No. 9-—12), der gaar stærkt tilfelts mod Forslaget om ustu
derede Prester — fra et fuldstændig kristeligt og kirkeligt
Standpunkt. Afhandlingen er et meget interessant Bidrag
til vor Kirkes Historie og er et af Vidnesbyrdene om, at
Kationalismen var knækket hos os ligesaa tidlig som i de
andre lutherske Lande, skjønt vi meget senere fik den op til
os. Krogh er ikke den eneste af denne Tids kirkelige Ord
førere hos os, der korn til at se med Tvivl paa meget og
mangt af det, han tidligere havde holdt fast paa 3).
x) cfr. Theol. Tidsskr. f. d. luth. K. i Norge. N. R. IV, 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
