- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
306

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 J. S. Cammermeyer.
til Fane som Personelkapellan hos Sogneprest Lyder Fa
sting, der som han seiv tilhørte den pietistiske Skole. Her
fik han sin Bolig i et af Prestegaardens Huse, der endnu
stod 1870. Cammermeyers Studereværelse var her endnu at
se. Der var mørkt inde i det lille Rum. Et eneste lidet Vindue
med de bekjendte smaa i Bly indfattede Ruder, som vi tin
der i «Dyvekes Hus» i Oslo, sad højt oppe paa Væggen,
og al den Udsigt, det gav, var Skyerne. Han behøvede
ingen anden, medens hans Tanker altid søgte ham, som bor
over dem, og her kunde han sidde i Ro mellem sine Bøger,
uden at Verdens Larm forstyrrede ham. Dog - engang
skal det have været slemt. Larmen fra Folkestuen naaede
ind til ham, og han maatte ud. Han fandt Folkene ifærd
med Kortspil. Da tog han sit Lommetørklæde op, ragede
Kortene sammen i dette og gik under Folkenes dybe Taus
hed hen og kastede det hele paa Uden, hvorpaa han stille
og højtidelig som han var kommen forføjede sig tilbage til
sit ensomme Studierum 1 ). En anden Gang var han mindre
heldig. Han vilde øve Kirkens Disciplin mod en af de store
i Menigheden. Manden var Prestegaardens Nabo, og hans
Syndeliv var vel bekjendt, men Presten maatte bitterlig er
fare, at der maa Bevis og ikke blot Rygter til, nåar det
gjælder et Menighedslems vigtigste Anliggende, og hvor
højt end Biskop Ole Tidemand såtte ham, kunde han dog
ikke give ham den Ret, som han ihærdigen paastod 2 ).
Lyder Fasting døde allerede 1763. Cammermeyer søgte
Embedet, men var for ung. Det blev givet til J. Mariager,
hos hvem han forblev som Kapellan. Da ogsaa denne
døde 1764, haabede Cammermeyer vist at faa blive hans
Eftermand, men udnævnt blev Jørgen Meldahl, der kom med
en stor Børnefiok og ikke havde Brug for Kapellan. Han
havde derimod Brug for alt, hvad der var af Hus, og Kapel
lanen maatte flytte. Han stod nu der i en meget ulykkelig
Stilling, men der var ikke andet at gjøre end at forlade
*) Tradition fra Fane, meddelt af Stiftsprovst Claus Daae.
2 ) Cfr. Luth. Ugeskrift 1877, 2det Halvaar. 145.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:12:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free