Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Brun i Bergen.
322
Arendals- og Kristiansandskanten. I det sydlige Norge hal
vel udenforstaaende slaaet alle, hvis Liv havde en frem
trædende religiøs Karakter, sammen under Navn af Haugia
nere, men det har vel sagtens mest været Folk af herrn
huttisk Retning, der direkte eller indirekte havde sit Ud
spring fra den mægtige Bevægelse i Vanse i det 18de Aar
hundredes Slutning 1). De fandt i og omkring Stavanger
sine Ledere i nogle af X. J. Holms Disciple.
Det er ikke let at sige noget bestemt om disse Forhold,
men det tør vel være muligt, at en betydelig Del maaske
Halvdelen af de virkelige Haugianere er nævnt i oven
staaende Tal. Spørges der saa om Haugianernes Udbredelse
over Landet, da tør det neppe antages, at de fandtes ide
fleste af dets Bygder. I Bergens Stift synes det efter hvad
ovenfor er anført kun at have været faa Prestegjæld, der
havde dem inden sine Grændser. Visselig vandrede de ud
sendte unge og gamle Mænd flittig omkring, men deres
Gjerning som Forkyndere havde sj elden noget Præg af
Offentlighed 2). De holdt sig der, hvor de traf Venner. Til
deres Opbyggelsesforsamlinger i Husene kom vel adskillige,
men det er jo ikke dermed sagt, at de gik hjem som Til
hængere, eller at de vedblev længe som saadanne. Hauges
Venner var ikke en Kreds, som udvidede sig. Paa 2 Kanter
af Landet kom de i nærmere Berørelse med Herrnhutterne.
I Trondhjem har de vist temmelig tidlig smeltet sammen
med dem, da de maatte føle sig dragne til deres Høvding,
Biskop Bugge, og vel end mere til den stærkt i denne Ret
ning gaaende G. A. Lammers 3). I Stavanger gik det lang
sommere, og det kan vel neppe være sket, før Missjonssagen
havde faaet nogen betydeligere Styrke. Som det var Herrn
hutterne med Biskop Bugge i Spidsen, der vakte den tillive
i Trondhjem 1821, saa var det den Brødresamfundet nær staa
1) S. o. S. 28 ff.
2) Bang: H. N. Hauge. 503 ff. Wexels: Tidsskrift f. Kirkekrønike og
Theologi 111, 172.
3) S. o. S. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
