Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Grimelund.
350
lukket fra den, men under Datidens Forhold kunde saadant
ikke lykkes, og i det følgende Møde (24de Maj 1852) blev
Komiteen sammensat af Wexels, Grimelund og cand. theol.
Jørgen Moe. Det er bekjendt, at det Arbejde, som fremkom,
og som i sin Helhed maatte kaldes vellykket, væsentlig skyldes
Wexels. Denne gjorde Udkastet, og hans yngre Medarbejdere
fandt intet Øre for sine Indvendinger. Tilsidst afgav de en
skriftlig Forestilling, til hvilken den gamle dog tog noget
Hensyn. Tillægget udkom det følgende Aar, blev ved kgl.
Resolution af 10de September 1853 tilladt ved Gudstjenesten
i vor Frelsers Kirke og det følgende Aar indført i mange
Menigheder i Landet. Rimeligvis er Deltagelsen i denne
Komite for Grimelund og Jørgen Moe bleven Begyndelsen
til et langt og grundigt Arbejde i Salmesagens Tjeneste.
Efterat det var overdraget M. B. Landstad at udarbejde en
ny Kirkesalmebog, begyndte Sogneprest Andreas Hauge i
1856 ogsaa at arbejde paa en saadan. Denne Mand, der
ikke er Digter, tænkte først kun paa at levere en revideret
Udgave af Guldbergs Salmebog, men Arbejdet udvidedes
under hans Hænder og blev efterhaanden til et Udkast til
en Kirke og Hussalmebog med Guldbergs og Kingos Salme
bøger som Grundlag. Det er bekjendt nok, at Hauge ikke
stod alene med sit Arbejde, men at hans Naboprest Grime
lund og Jørgen Moe, der siden 1853 var resid. Kapellan i
Sigdal, var Deltagere deri. Da baade Landstads og Hauges
Salmebøger var udkomne, blev Grimelund Formand ien
Kommissjon, der foruden ham bestod af Presterne Jørgen
Moe og J. N. Skaar samt Professorerne R. T. Nissen og M.
J. Monrad, og som skulde afgive Erklæring først om Land
stads og derpaa om Hauges Bog. Før denne Kommissjons
Nedsættelse (10de Juli 1865) havde Grimelund allerede offent
lig erklæret sig til Fordel for den sidste, idet han i et Sende
brev til Trondhjems Stifts Prester af 15de April 1865 an
befalede begge Udkast til deres Opmærksomhed, men dog
erklærede Hauges Udkast for en rigere Samling af det for
trinligste, vor Salmelitteratur ejer, end Landstads. I Kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
