Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
H. Halling.
blev allerede 1845 som 2 Aars gammel Kandidat sendt til
Generalforsamlingen i Bergen, sluttede her Venskab med
Dagens Størrelse, Lyder Brun, og blev udkaaret til Censor
ved den forestaaende første Eksamen i Missjonsskolen. Han har
seiv spøgende omtalt dette som et Vidnesbyrd om Tidens
Fattigdom: «De havde ingen at tåge og maatte lade sig nøje
med mig, som aldrig har været nogen Mand af Kundskaber.»
Halling optraadte som Kapellan i Aker i en Tid, da
Veltalenheden var sjelden i vore Kirker, og fik med det
samme et stort Ry som Taler. I den ærværdige gamle
Akers Kirke var der gjerne god Plads, men nåar Halling
prædikede var det vanskeligt nok at komme ind. Det var
ingenlunde Ideernes Rigdom eller Sprogets Velklang og Skjøn
hed, der trak, men det jævne, simple populære Foredrag, en
kraftig Røst han skreg vel meget og den vindende
Personlighed, der overalt fremtraadte som Almuens Ven.
Alt dette maatte øve sin Magt over den store Skare,
men der kom ligesaa mange fra Kristiania som fra Aker.
Stod man en Søndag Morgen, nåar Halling prædikede, i et
Vindu i Akersgaden, kunde man se en hel Sværm af Men
nesker drage opover. Der taltes meget om, at han prædi
kede «simpelt», men de dybere tænkende Mænd lærte snart
at glæde sig over Manden, som ved den simple Forkyndelse
trak Almuen til Guds Hus. Han tilhørte Almuen og den
alene.
Dog han har visselig øvet stor Indfiydelse paa andre
end Almuen, men dette er vel bleven en Hemmelighed for
ham seiv. Han var ingen urolig Natur, men han maatte
altid ud. Vi tør naturligvis intet sige om, hvorvidt han med
denne sin Tilbøjelighed til altid at færdes ude i Menigheden
havde faa eller mange eller ingen med sig, men at han her
fik Efterfølgere tør siges med Bestemthed, og han blev et
lysende Eksempel for mange. Han var fordetmeste ude at
kjøre i Menigheden, og man maatte forbauses ved at høre
hvad han kunde holde ud. Dette hans bestandige Arbejde
ude i Folket blev vel snarere forøget end formindsket, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
