Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—»·— — -—.-
53
Ungen skal ikke forlade Reden førend Vingerne kan
bære ham-·
Awe knurredc ved sig selv; men Frn Arm-ia-
havde opdraget sin Søn i Tugt og Herrens Frygt;
naar hun havde sagt sit Nei, var det ikke værd at
knyt. Men Drengen, som længtes efter at bestaae et
Eventyr, kunde dog ikke afholde sig fra nu og da at
kaste bedende Blikke paa den sædvanlig mere efter-
givne Fader. Denne Gang vilde dog alle Forsøg
have vceret forgjavwz thi Amman yttrede i en alvorlig
Tone! »Dn bliver hiemme, ·min Som og Onkel Peter
ogfaal jeg tager kun mine to Jagtkakle med mig-«
»Hvad nnl« udbrod gamle Astenberg halv vred;
»jeg er dog vel heller ·ingen bares Skjøndt den
. hoire Haand er stiv, laa den veastre Haand dog rore
sig faa rafl som Nogens-«
Et bebreidende Blik fra Arnnmn stoppede Man-
den paa Lieutenanten; men da de havde forladt Bordet-
og Fru Catharine var gaaet nd i Kjøkkenet, for at
gjore Alt istand, hvorved hun lod Arve hiaelpe sig-
fordi hun meget fornuftig meente, at det var godt
for Ungdommen at kjende til Alting, stillede de
Gamle sig ved Vinduet og sidet Uro-vant viste ad paa
det urolige Hav sagde han- »Der lan«Dn ingen Iis-O-
fte givre mig, men vel herhidan hvad der end
maatte hænde-« .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
