Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Mcublementet as nogle grove Stole, en gammeldags
Skibopnlt og en Bordplade, som var indkilet imellem
Vinduet og Muren.
En tilfældig Forogelse i Meubleinentct, en slet
forarbeidet Feltseng, stod midt paa Gulvet, formodcnts
lig sor ikke at udslettes for Kulde og Træk. Paa den
rene, hvide Hovedpude hvilede et guulblegt Ansigt, og
paa Terppet laae en Haand udstrakt, hvis udmarvede
Jingre syntes at v·aere i Berøring med Manden med
Lem-
Ved den Sygeo Seng sad Erika og lyttede med
nedsoenket Hoved og blege Kinder. Uro, Nattevaagen,
Sorg og Bekymring talte tydeligt as de dunkle Øine
og matte Bevægelser. Det var ikke denne livfulde
Kraft i Holdning og Væsen, som man var sant til at
sinde hos den stærke-, sorstandige Qvinde; der var øien-
synligt, at Noget gnavede paa de friste Blade af hendes
Livebloinst, men Noget, hvis Aarsag ckke burde sogeo i
et sygt Hjerte; thi Erikao var ikke angreheh og Øiets
Blik tydede ikke paa denne hentes-ende Lidelse, som op-
staaer as deolige Sorger. Snarere var det Forstandens
end Hjerteto Strid, en Grublen over Begivenheder-
s som ilke havde at gjøre nted mildere Fslelser.
»Lad mig beholde Tonget, lad inig beholde Ton-
getl« raabte pludselig med skjærende Stemme den arme
Syge- den beklagelseoveerdige Anton- hvis endnu stedse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
