Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-.s–— —- —-
123
bort med sin store Sar. Han ndfoldede nu Brevet
og gav sig til at læse høit, eftersom hun ikke havde
nogen Hemmelighed for den gamle Invalid.
»,Min ærede efra-l .
»Jeg veed ikke, om en gammel Bekjendt af den
asrlige Arnman endnn erindres af hans Kone.; men»»
»Jeg maa vel see paa Understriften,« afbrød Fra
Catharine sig selv og sammenstavede det noget ukjende-
lige Navn: »Jfac Gabkiel Palmqvist«. Nei, min Gad,
den velsignede Mand kan jeg sikkert ikke glemme. Told-
forvalteren i H- var altid en Haderomand og er det
sikkert endnu, det er en Mand, rnan ikke saa let
kan glemme. J husker vel nok, Asienberg,· hvordan
Arnrnan altid roste ham Han var dengang stationeret
· i H-, var altid min salig Mands Velhnder, men faa
var Amman, Skam at- tale derom, ogsaa Toldfotvaltp
reno hoire Hvand· Men lad see, hvordan var det na.
»Mia arrede Frue!« Hvor artigt ja, han var altid en
Mig Mand-M Og nn læste hun halvhoit indtil hun
havde naaet det Sted, hvor hun havde ophørt
—- ——— »jeg har saavel Dem·selv,— min bedste
Ime, som Deres foruaffelige Kasse, Deres smukke
Balsatniner oss-deres kaste Son i frist Hatoarmelse,« .. .
’Her tog Moer Amman Lommetorlladm og den ene
Draabe efter den anden faldt nedpaa Brever. »Gvd
velsigne ham,« sagde han, »det var en Maad, des!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
