Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. « 128
En mild Rødme, som ikke tog sig ilde ud paa
Moer Ammano venlige Ansigt, forraadte Mindet om
Begivenheder fra sordumo Dage. »Kjaere Ven, Enhver
har vel engang i Verden havt sine Svagheder. Der
var en Tid, da jeg var letsindig og uforstandig nok til
at bovmode mig af den Skabning Gud havde givet mig. og
lyttede til de strunkne Herr-ere forforiste Passiar. Salig
Arnmam som dengang havde taget Afsked fra Flaaden
og var Tolddetjent i H-, forekom mig altfor simpel.
Men Verdense, som har saamange Strassemidler i fin
Haand, strassede min Forfængelighed Jeg sit Kopperne
af den farligste Art, det var nn ganske forbi med mit
smukke Udvortes, og da jeg kom mig efter Sygdommen,
græd jeg mine Øine saa røde, at jeg blev endnn mere
bestig. Og siden greed jeg i lang Tid ikke mindre
bittert, fordi man lod mig blive siddende. Men som
jeg siden ofte har sagt og Gudskeelov altid tykt-
Vor Herre er Daarenee Formvnder. tnin Prøvelse dlev
min Lykke-«
«Ei, ei, det kunde ret more rnig at vide, hvordan
det gik til dermed l« sagde gamle Astenberg og flyttede
sin Stol nærmere til Fru Catharines.
»Ja, det var en smuk Astenstund, jeg husker det-
saa noie som det var paaseret igaar. »Vi havde just
Rng nde at soltme og jeg sad i Gaarden og vandt
Garn, for at vogte Sæden soe Naboer Keeatnrec ogk
, .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
