Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
139
kaldt af den, han mindst·tunde modstaae, af den kjær-
lige Gabrielle, som gjerne gjorde Afkald paa al opmu-
kelig Fornøielse for den, at kunne glæde Anton.
Men Birgek og Erika? Hvorledes saae det ud
med dem? Som man omtrent maa kunde slutte sig
til. Erita« den gode sorstandige Qvinde, ledede med
let og forsigtig Haand den urolige, halvvilde Mand
fra de Beskjæftigelser, som for havde fængslet han-.
Birger havde bygget en Galease, som han selv foktr.
Under hans Fraværelse var Erika den virkende Kraft i
Familielivet paa Tidseloem Thi ogsaa gamle Harald-
son, som mere frygtede end elskede sin Søn, turde ikke
i aabenbar Feide kæmpe mod dennes Oiesteen, hano
Hastrm
Naar Virger tom tilbage om Efteraaret, var
Erika den Første paa Broen, der bod ham velkommen.
Han havde da altid indtettet noget Nyt i Huset eller
gjort en og anden Forbedring, hvormed han kunde over-
kafte og glæde sin taknemmelige Hnsbond· « Og Birger
var talnemmelig. Han vilde have haaren Ekika paa
sine Hænder og vogte hende for hver mindste Foetred
ogUbehagelighed til Tak fordi hun havde opoffret ham
sit Av. Dog- det være sagt til Ære for den menneske-
HSC Istele i hans Bryst, han nød aldrig sin Lykke
fuldt eller ublandet: tærende SamvittighedSCWl sUCVM
psahans Liv, og saa kjært Hjemmet var ham ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
