Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- «»1— k-
171
nence Fadergavrr. Og Gud skee Lov, vi sagde heller
ikke Nei, skjøndt vi ikke tog noget Pant, og han var
altid reel med at tilbage-betale, naar hun sik et Par
Skilling ind. »
J et Par Aar levede dci saa dyb Fattigdom, at
intet Menneste begreb, hvordan de egentlig-fristede
Livet. Men paa denne Tid sorbarmede sig en Mand
over dem — jeg veed ikke hvem det var — oss-or-
sirakte dem med en lille Capital til at begynde en lille
Handel med. Carlrnark, sokn ved Hjemsogelsen af
mangehaande Ulykker var bleven’ mere ordentlig, for–
strev sig nogle Vare, men da han vilde spare Toldem
søgte han at smugle dem ind.
En smuk Aften fik Fader Nps om Tingen, men
det Vwrste oar,» at det var en af Jagtkarlene, som
underrettede ham derom, saa han paa ingen Maade
hinde see giennecn Fingke med Sagen; men det smer-
tede ham saameget, at det skulde vare dam, som skulde
berøve dem det Smule de havde faaet, at han hele
Natten gik frem og tilbage paa Kamniergnloet» nden
at saae et Blimdi sine Øine Om Morgenen ganske
tidlig tom Frn Carlinarl og bad at maatte tale med
han-. Vi bad det stakkels Menneske sætte sig. Hun
skjælvede paa alle Lenuney saa at Fodderne knapdilde
bære hende; men som hun stod der, ndbrad han i Taa-
M Og Med– »iea veed, at min Mands For-passend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
