Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
lilsreko, naar blot Capitainen, min faderlige Capitain
lslev redret.«
«Vi faae at see hvad der kan gjrkes imorgen !«
sagde Birger. ,,Drt kan idetmindste være muligt, as
vi ikke komme sor sildig; en stærk Natur kan ·udholde
Meget. Imidlertid skal Du have Tak frr Din For-
tælling Du bchover nu Hvile, stakkels Knoo. Vil
Da sørge for, kjære Crika, at han kan komme til Rol«
;,Og Lasten var Tommen-, siger Du?« gjentog
Haraldsom ligesom sor sig selv. »Den vil altsaa skyde
ilandl« «
Peter Lindgreen bukkede imidlertid og og takkede
for god Modtagelse; han sulgte derpaa den venlige
hnuomodey som selv anviste ham et lille Kammer.
Da Skibsdrengen·var borte adskilles snart alle
Hansbeboernr. Gabrielle vilde ogsaa gaae til Ro,
men hendes Hvile sorstyrredea af den altid tilbage-
vendende Tanke om den ulykkelige skibbrnkne Capitain; «
som paa sit Vrag maatte udholde alle Nattens og
Uveiretc Radiler, uden at nogen menneskelig Hjelp
formaaede at sinde Vei til ham. Antvn, den blege,
mørke Anton, blev alene tilbage-i Stuen. Han gik
grublende op og ned, og ihano Ansigt malede sig Ut-
trykket as Angst og Gysen. Hans Sjæl var synlig
rpsiet af de Minder-, Skibadrengeno Fortælling havde
fremkaldt. Tiden bredte vel en ydre Rolighed Vvkk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
