Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
»Jeg var langt fra at ahne,« sagde Capitain
Noscnlserg og lod sit Øie hurtigt ile fra den twsselige
Hunmodek til Tidselvens pragtfulde Rose, den smukke
Gabrielle, »1«eg var langt ska at ahne, da jeg igaar
Aftes befalede min Sle i Guds Haand, at ieg idag
skulde vaagne i et andet Paradio·« end det Striften om-
taler; men lovet vtere Forspnet, min kaste Jungmand
og min ærede Vari, jeg befinder mig nu meget vell«
Der laae i den unge Somande Udtryksmaade en
Raskhed og Vittighed der, i et Tilfælde som det mer-
pasrende, vidnede baade om Selvbeherskelse og om et vist
Bekjendtskab med den finere Dannelse-. Gabrielle syntes
at han var meget indtagende i sin Ulykke, trods at Bit-
geks Frakke var for stor og følgelig vanzirede ham.
Crika tænkte rigtignok, at Læberne talte et andet Sprog
end Hjertet; thi uagtet den paatagne Rolighed og hos-
lige Tilfredshed, laae dog i hans morke Øine, naar
de undertiden svævede ud over det urolige Hat-) et
Udtryk, som tydeligt tolkede hvad hans mandige Hjerte
sorstnaaede at give Luft i Ord. Det var en af Mod-
gang dybt truffen, men itke sandet-knust Sjæls tause
Kamp med sig selv.
Capitain Nosenbeeg, en ung fortjeusifuld Mand
paa sem og tyve Aar, betient for meer end almindelig
Dygfigbsd l· sit Fag, for mere end almindeligt Mod og
ovenikjøbet en Smule Forvovenhed, havde egenligt sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
