Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z.
Aarene var gaaet ovek til en stille Melancholi, et hemme-
lighedosuldt Grubleki; og stjondt Rosenbekgo Sind ikke
vai- stiktet til at satte en saadan Tilstand, tilsipndede
hans gode Hjerte ham altid til at adsprede den stakkels
Anton, og ofte fortalte han, for at more ham, et mystisk
Sagn om Havets Befolkning, et Emne, som var An-
tons høieste Lyst-
Jmidlektid var vor Capitain ikke saa rolig og
sorgfri, som han syntes. Hano«Uvikksomhed laa ham
tungt paa Hjertet, siden hanvak kommen sig igjen af
sin Skade i Fodberna Han kunde ikke soe bestandig
blive hvor han nu var, og han frygtede, ikke saa al-
deles uden Grund, at Foraaret muligcn turde overraske
ham, inden han havde tænkt paa en Utvei til atter
at faae Skib at feke og komme i Virksomhed
»De kan nu godt bruge Fodbekne, Hr. Capitain,«
sagde Gabtielle en Morgen, da Capitainen i nette,
blanke Støvler traadte ind og tog Plade i Sophahjør-
net ved hendes Sybord. " «
( »Ja fuldkomment Men hvis jeg er saa utaknemme-
lig ikke at kunne glæde mig derover saa meget jeg
burde, saa ligger Skylden i den store Bekkovelse, jeg
folek ved snart at skilles fra den venlige Tidselo.«
,,Skilles!« gjentog Gabtielle meget forundret.
»Jeg tænkte at Vinteren svækkede Veien.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
