Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
»Bred Du ikke, at vi stulle miste vor ljcere Gjæst?«
sagde Ekika, som altid havde sin sædvanlige Fatning.
" »Nci! vil Rosenberg reise ?« Anton saae spørgende
paa Capitainen, som besvarede Spørgsmaalet med et
kort ndtrykasnldt Nik-
Dcrpaa blev det atter stille; men Anton kunde
ikke holde Ocnene fra Gahrielle. Der var Nogeti
hans Indre, sont sagde ham, at der maatte være fore-
saldet Mere, end han havde faaet at vide, og han be-
sluttede at saaeRede paa denne Sag, thi ved Alt, hvad
der angik hang elskede Søster, led han ikke af Sløvhed.
Da der var taget af Bordet, stiltes Huusfcellerne
ad som sædvanligt, og kun Gabrielle blev tilbage for at
arbeide ved sitSybord. Maaskeejtcenkte hun, at Capi-
tainen idag, som han undertiden pleiede, vilde blive
nede, men han gik, og ikkun Anton kom atter tilbage,
sor som sædvanligt, at svrdrive Eftermiddagen i Kakkelovnss
krogen, en Plads, som fortrinvviie behagede ham paa
den Tid as Aaret, da han ikke kunde sidde nede paa
Skibsbroen og siskr.
»Er Du ikke søvnig, Anton ?« spurgte Gabrielle,
sorn i den Sindsstetnning, hvori han nu var, helst vilde
vaere alene. » ·
»Nei, jeg’ er ikke søvnig-«
»Tag Dig da idetmindste Noget for, ea sid ikke
saadan og see paa migt«
Rosen paa Tids-Dens ll. - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
