- Project Runeberg -  Rosen paa Tidseløen. Fortælling fra den svenske Skjærgaard /
35

(1843) [MARC] Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

Min Bolig den standkr alt under en Bro,
Der Ingen lan gnnge ei heller tan roe
Og Hagen tnn saae Huus der om Natten.«
»Jttc den, kjære Antonl Du synger jo saa sørge-
ligt, som om Du selv var den klagende Hat-mand. Jeg
bliver Virkelig angest ved at høre dem-·
Men Anton, der nu var beskjæftiget med sine
egne Tanker-, lagde ikke Mærke til Gabrielles Misfor-
noielse, men begyndte sin anden Yndlingssangt
»Z Havet er jeg sort, og der er jeg baaret,
Og der lvnoek jeg mine Hostlecder stemm-
Min Fader og min Moder err Bolgerne blaa.
Mine Venner og Fra-idet ere Sstitker og Straa.
Der er saa uroligt i Havet at boe,
De err saa mange, sort over os ror.««
,Anton! Anton!« udbrod Gabriclle og sprang .
op, da hun med stor Forundring blev vaer; at Antono
Ansigtster udtrykkede en ubestridelig Smerte, og at et
Par Taarer tkillede ned ad hans blege- indsaldne Kind
medens han med sagteke Tone gjentog-

«Det er saa uroligt i Havet at boe,
De ere saa mange, som over or- roe·«

Og Ynglingens Hoved sank ned paa hans Bedst-
et dybt tungt Aandedng foer over hans Læbe, som nu
taug stille.

. sk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:13:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdseloen/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free