Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
633
holde og pleie en kieer Moder under hendes lange hen-
twrendeSvgdom viste Jofephiae ved sin Udholdenhed, sin
Ordenlighed og sit j.rvne, taalmodige Lune, der aldrig
fank ned til Klage-, en Silklostvrkm som knyttede Arve
mere og mere til hende, ihvorvel hans Folelser aldrig
antog en varmere Natur, end den, der hidrører fra
Venskab og Velvillie.
Medens Arve saaledes stod her, hensunken i sine
Betragtningar, lod Aftenklokken over Gravene og det
forekom ham, at der laa» en stille og venlig Fred udbredt
over den hele Plade, hvor de gronkleedte Senge stode
oprcdte Side om Side. Gronsvaeren paa Graven ved
Siden af den, Arve stod ved, svulmede faa indbydende,
at han ikke kunde afholde sig fra at tage Plade paa den
fredelige Tve; men neppe havde han sat sig.ned, førend
en sagte Pealeu bagved ham forstyrrede hans Tankegang.
Han vendte sig om, og saae en sortklædt Skikkelse fmntte
forbi ham. Det var Josephiae, som sneg sig ind ad
Kirkeporten, for at fmvkke den Hedengangnes Grav med
nogle friske Roser.
»God Aften, Josephinel« sagde Arve i ea Tone,
som klang velgjørende og beroligende i den Esterladtes
Hjerte. »Forstvrer jeg Dem, saa gaaer jeg ?«
»De var jo altid min Moders Bea, Roman-«
svarede Josephlne sagte og hoiede sig ned mod Graven.
Arve, som tolkede det ubestemte Svar efter sit eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
