Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Nu var Lene fcerdig at græde »Har jeg vel
nogensinde seet Mage! Jeg Vilde onfke, at jeg havde
været saa klog at holde min Mund. Men jeg knnde
aldrig tænke, at det var saa farligt-’ «
, »Du gjorde llogt i at tale ud, Lene, klogere end
jeg. Men lad mig nu ocere i Ro, jeg skal nok ene
lægge Sagerne paa deres Plads igjen.«
Lene gik. Men istedetfor at ordne de fremtagne
Kjoler, Shawler og Torklceder, satte Gabkielle sig ned i
sin lille Sopha. Hun vilde teenke efter , overveie og
overlaggi. Burde hun vel give Rosenberg Anledning
til at troe, at hun kom til Gotbenborg alene for hans
Skyld, for at træffe ham, som havde forsmaaet at blive
Vinteren over paa Trdseloem og som havde kastet Vrag
paa Virgero Galeafe? »Nei, jeg takker, det bliver der
ikke Noget af! Om det«kostee fvv Gange saa meget
at blive hjemme, faa reiser jeg dog ikke siden jeg er
er kommen paa den Tanke at Capitainen maastee ogsaa
kunde gjøre sig ligesaa taabelige Indbildninger som Lene
i sin Enfoldighed.«
Med dette Forsæt gik Gabrielle tilsengs
Den følgende Morgen vaagnede hun ved den hve-
pigested ud og sad, som cctiv det-arse Tabet-selska-
til en Reise. Han skyndte med at klæde sig paa, fatte
sig atter i sin lille Sopha og begyndte daanp at studere.
Hendes Hjerte slog uroligt ved den levende Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
