Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
»Hver det vilde glæde mig, hvid jeg maatte roe Dem
en lille Tour, Jomfruk«
,·,Aa ja, det kunde vare herligt !« udraabte Gabriekle
med Liv, og sprang uden at betænke sig et Øieblik, ned i
Baadeir.
Havet laa saa stille, at neppe en Fold krusede dets
Overflade, og letssom en Svane paa Vandet ilede
Aanden over det speilklare Element.
»Hvor forskjellig-« sagde Rosenberg med en let
Skjeler i sin Stemme, »er ikke denne Aften fra den,
da jeg kastedes op paa Klipperne der vesterude· Seer
De hist de to Punkter-, Gabriellef Der kmpede jeg en
svær Kamp, og var meget langt fra at ahne, at denne
Ulykke, som knoede niig Alt, skulde give Anledning til
min»·« høieste Lykke, vilde han føie til; men hurtigt
erindrende sig, at dette var vel meget sagt, da den ikke
var afgjort, taug han og overlod Gabrielle efter Behag
at udfylde Meningen.
Gabriellen Blufærdighed tillod hende ikke at for-
staae Rosenbergs Udtryk. Og for at komme fra et
Emne- som hendes sine Følelse forbod hende at oplive,
spurgte hun til sin gamle Bekjendt Peter Lindgreen·
»Has farer sed urig, og har det ret godt.
Meste see-, naar Skoe-enten løber af Stabelen, haaber
jeg sin rase Peter skal blive en afdens bedste Ma-
mstr.tt «
s
i
3
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
