Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
»Lad nu falde, Capitain, og styr efter Lyden, vi
ere snart paa behorigt Sted,« sagde gamle Latter-, hvor-
ved han tog Skraan ud, stak Fingrenei Munden
og svarede med en Maages skjærende Skrig.
Imidlertid lod Lommena uhyggelige Skrig sig hsre
Tid efter anden; og Peter Lindgreen kunde umuligt as-
holde sig fra at hvidste til sin Kammerat-
,,Jeg gad nok vide hvorfor J striger saadan, Fa-
der Latter-; veed J ikke, at naar Lommen strigee saale-
des ved Midnatotid, efterligner den Søfolk, som ere i
Begreb med at drakne.«
»Jo, det veed jeg nok,« svarede den Gamle; »meu
jeg veed«ogfaa, at dersom Du ikke holder inde med din
forbandede Sluddrem skal jeg imorgen lcere Dig
med min Tamp at skrige ved hvile Dag som en
Lomme.«
Fader Latter var ikke at spøge med, den Erfa-
ring havde Peter allerede gjort; og skjøndt Peter foer
sor Letnratroo, ansaae den gamle Segst ham endnu for
en Kylling, ikke et Haar bedre end Kvkcen , naar det
var Spørgsmaal om at smage Lampe-, svio det be-
høvedes Men Peter var en rask og scink Sømand-
og derfor komovennaevnte Argument aldrig iAnven-
delse hvad Tjenesten angik; det var kun et Slags Er-
Mstkplsivisgs som han fordetmeste havde sini Fri-
— « postighed at takke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
