Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Pudelhand, fulgte tcrt efter Krpdsbetjenten, da han be-
gav sig opad Stranden. De starpe livlige Træk og
kaste Bevægelser hos den nngeJagtmatroo erindrede Virk-
ger om et Øieblik i hans tilbagelagte Liv, fom vel laa
dybt stjult i hans Erindringerc Grav, men som der dog
aldrig var groet Graer over.
Skjøndt kostet indtil Maw og Been, glemte den
stærke Mand dog itte Tiden og det Selstab, hvori
han nu befandt sig. Et fortroligtOietast af Rosenberg
bragte ham til fuldkommen Besindelse, og han fulgte
nn denne, der tilligemed Haraldfon , gamle Lutter og
Peter Lindgreen i nogen Afstand betragtede Negjerins
geno Handlangcre, som under dereo Forretninger ved
det ustadige Skin faaes i sælsomme Grupperinger.
De borte Stene falde med Bulder og faae ved
de Glimt, ngten kastede paa de fjerne Gjenstande. at
Hunden, som Haraldson ved sin dristige Udfordring ei
havde taget Hensyn til, kradfede i Jorden , fporede om-
kring og tilsidst til dereo fælleds Uro standsede ved det
store Klippestyktr.
En lille Stund sprang det vel dreoferede Dyr
randtomtring Klippestpkket, strabcde med Poterne paa de
yderste Stene, og tiltjendegav ved alle sædvanlige Tegn-
at der var Noget, der fangflede dens Opmærksomhed-
Arnman begav sig strax til Stedet, hvorhen ogsaa
Ud lgamle Haraldson og .Birger nærmede sig lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
