Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
«Pas De Deres Fisteri, Fa’er Haraldsonl og lad
Dem itte afbryde for min Skyld; jeg vil helst paa
egen Haand passe min Post-« svarede den unge Em-
bedomand i en afvifende, men ikke ahoflig Tone, idet
han fortsatte sin Forretning. Men nn gjea det i den
Gamle, thi Arnntan havde truffet den rette Steen, sont
holdt«Klippesiykket fast, og været heldig nok at faae
tildeels Bugt med den ved Hjælp af sin friske, ungdom-
melige Kraft. «
J en Hasi fatte Haraldson Fingeren til Munden
og var i Begreb med at give det omtalte Signal, men
da han sik en anden bedre Idee, holdt han inde. Den
Gamle gik nu uden videre Complimenter hen til Am-
man, og idet han anstillede sig som om han med Iver
hjalp til, lod han sig falde omkuld og slog i sit Fald
Lpgten istpkker med sit Hoved-» Lyset gik ud og de he-
fandt sig nu ifaldkommen Mørke-
»Jesao, mit Been!« skreg Harald-som »det et
brukketl Meget-, Birgen hører Du ikke?« .
Virger ilte til med Rosenberg, for at hjælpe
den Gamle op, der skreg ynkeligt og gndsjammerligtz
men det lykkedes ikke. For desto bedre at undersøge
Skader lagde Birger sig aldeles ned, og da han atter
stod op, var Stenen igien lagt paa sin Plade og kilet
saa trofast ind, at der udfordrer-« stom Kraft-: end
Krpdsbetjentene for at rykke den ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
