Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
kold, at beherske enhver Bevægelse og lade som om In-
tet var passeket. Og det var heller ikie forgscevea, at
han opbød sin hele Kraft for at vise en Ligegyldighed,
som han naturligviis ikke besad i Virkeligheden
Bikgek saae ud som en Person, for hvem alt
dette kun var en Borneleg
Imidlertid maneuvkerede Toldkntteren paa en
Maade, som gjorde det nvist, hvad den egentlig sorte i
sit Skjold. Men paa engang holdt den lige ind paa—
Sluppen, praiede den og laa snart paas Siden as den-
Krydslieutenanten stod selv paa Dkekket og hilsede
med et heftigt: Ȯfbodige Tjener, Hr. Capitain! Til- .
giv at jeg atter give Dem Uleilighedl« I
»Hvilket smukt Menneste! Hvor han er voxet, ck
siden jeg saae ham paa Scelhundejagtenl«— tænkte Ga– I
heiellr. Thi selv i det uroligste Øieblik kan en Pige i
see, om et Mennesker smukt eller stygt.
Birger og Capitainen besvarede Krvdabetientens
Hilsen med Rolighed og Heftighed, hvorpaa Rosenbekg
aad stor Koldblodighed sagde:, »Hvie Meningen er, at
Hr. Lieutenanten har isinde at becere os med et Besøg,
saa hav den Godhed at skynde Dem lidt! Damerne ere
dygtig sorfnosne ester Reisen, vi have veeket i Mat-
stmdxt — . «
- »Jak Vei-ret er idag særdeles gunstigt iil Lyttenqu
besaae-fede Art-men med et Smiil, sank inde kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
