Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Ved den ene Side af Bordet, der var slaaet op, sad
Lieutenant Aftenberg. Hans forhen faa mnskellofe Skik-
kelfe Var sunken sammen, saa at han saae ud som en
lille ndtkeret Mandaling, hvis flooe Blik fogte at fæste
sig paa det barnagtige Legetøi, , hvormed hans gamle
Veninde søgte at more ham. Moder Catharine, som endnu
altid var lige statlig og rask, sad nemlig ligeoverfor og
ndklippede ret oakkre spanirssignrey som hun stillede
op i lange Nækker paa Bordpladen. Af og til vade-
dea hendes Øie af en Taare, naar hun saae den Gam-
leo fornøiede Mine og den glade Bevægelse, hvormed
han ndrakte Haanden, for at faae sat paa en eller anden
af de luftige Dukker.
»Hoor dog Mennesket er en skrøbelig Tingl« tænkte
den agtoawige Frn Arnman. »Lientenant Astenbeeg»
som for nogle Aar siden var Styrken og Sandheden
felv, er nu et ndlevet Barn! Han, som bestandig vilde
disputere med mig og ofte talte om vigtige Ting, han
morer sig nu tned nogle Papirastykker. Gud stee Lov,
at jeg har Papir og Tid nok til at knnne flaffe ham
denne Forapielfr. Saalænge jeg kan røre en Haand
· sal han ikke komme til at savne sine Dnlker.«
Dette enkelte, men vakkre Træk as den gamle Mands
sangeaarige og trofaste eriunodera ædle Hjerte, syntes
jsidlertid ikke at gjøre nogen Virkning paa ham, da
» ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
