Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
»Da jeg endnu en kort Tid havde fortsat Visitas
tionen, for saaledes at fore dem bag Lyset, tog jeg Af-
sked ligesom jeg var overtydet om, at der ikke fandtes
- noget mere at udrette. Jeg styrede sydpaa,·men vendte
snart og lagde mig paa Udkik. Ikke længe efter horte
jeg sagte Aaretag og en Lyd, som ret godt efterlignede
Lommeno Skrig. ,,Aha,« sagde jeg til Mortem »der
have vi det! Pan nu paa, om vi ikke høre noget Con-
trasignall« og neppe var Ordet udtalt, saa horte jeg
Skriget af en Fistemaagr. Nu vidste jeg hvorledes
det forholdt sig; og da jeg tilsidst hørte Snaddren af
Vildand-en kunde jeg ikke længer tvivle paa, at Capi-
tain ’Rosenberg i Ledtog med den gamle Haraldson
havde isinde at tage mig ved Verset-, trods min Aar-
oaagenhed.«
»Jeg styrede nn efter den Retning, hvorfra jeg
havde hort de sidste Sosngleskrig; men paa en Gang
«sik vi sikker Veiledning, thi de ømt-endte et Blno —
— sorntodentlig for at have os til Bedste — men nu
skal Du høre, kjære Moder, hvem det gik ud over-
Vi lagde til med Toldhaadem og stjondt Capitainen
saae ud som han vilde sige: Led kun saameget J ville,
og den gamle Haraldfon, den gamle Ficnrz gjorde sig
« uskyldig som det Barn, der er fodt inat, saa lod jeg
mig alligevel ikke naae, men tog Mandstabet og
Hunden med og gik i Land. saftor er heldigviis et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
