Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
»va siger Du om vor Fisiesangst imorgen,
Svogee?« spurgte Capitainen. »Troer Du det bliver
stille?«
»Det tegner til Storm, er jeg bange for. Men
« jeg vil nu gaa lidt ind til Anton; det er tre Dage
siden den Stakkel ikke har været ude af sit Kammer. Han
er imidlertid dog ikke saa syg, som han bilder sig ind
at veeke.«
»Gnd give, Vorheree vilde tage den Skrantniugl«
afbrød Haraldsotn »Han tasces dog hen fem en
Orm.«
»Bel lever han ikke til megen Glade for sig selv,
stakkels sntomä Det er sandt nok,« meente Bikgey
»men—det vilde alligevel blive meget tomt, hvis vi mi-
stede ham; thi naar han ikke lidee af sin ulykkelige
Sindafvaghew er han det bedste og Henligste Men-
neste, man kan leve sammen med.«
»Jo! man·konnner rigtignok langt i Verden med
Benlighedl« yttrede Hataldson med et foragteligt
Griin. »Saadant Noget er ikke ind-Sag- og jeg be-
griber aldng hvorledes Britta kunde fede mig en Solt, »
sm ikke har-mindste Ligfed med sin Fader!«
I »Det ee vanskeligt at forstaaet-« bemærkede Ros
senbekssskeendt »Men jeg holder ogsaa af Antoh
og naae faa roek ud i sin lille Zolle og hans
svakkte Sang gjenlpdek fra Fjeldet-» saa bliver jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
