Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
»Kont ikte med noget Snegeltgh kjære Rosenbergl
saa er det snart forbi med mit Mod- og Afskeden og
Sorgen og Længselen og hvad dermed er forbundet,
kommer nok as sig selv. Gud give, at Ørnenngen at-
ter laa her igjen! Nu sorst tænker jeg paa hvormange .
Dage og Timer der vil gaae langsomt hen, inden den
Tid kommer-«
»Ja, det vil vare længe,« yttrede Nosenbeeg med
et halvt Sat, »men jeg stoler paa Dine Bønner-«
J Dagbrcktningen var hele Huset i Bevægelse
Vinden blæste rast, og med sorgnedte røde Øine laa
Gabrielle i Rosenbergs Favn. Tre Gange slap den
dybt bevægede Sømand sin elskede Kjæreste as sine Arme,
men ligesaa mange Gange vendte han tilbage for atter
at trykke hende til sit i Asstedsstnndkn urolige Hjerte.
»Gabrielle, min elskede, gode Pige,« sagde han, »Dn
bliver mig jo tro ?« Det var forste Gang han havde
yttret et saadant Ord.
»Tro ?« gjentog hun forundret. »Ja, Rosenderg,
jeg bliver Dig ganste vist trol« ·
»Saa reiser jeg med Gud. Himlen bevare mig
for Din Skyld!« "
Og han var .borte.
Om Aftenen, da Haraldson og Birger vendte tsibage,
efterat have lodset ham ud, var Gabriekte endnu indesluttet
paa sit Kammer-. Hele denne Dag og nogle af de paaføl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
