Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Nærværelse, at otnbptte Uoishedeno Qval med en maa-
skee endnn forfærdeligere Vished. Peter Lindgreen
’rneerkede hvad der foregik, og tilføiede langsomt, skjøndt
ikke i nogen trøstende Tone-: »Capitainen lever.«
Et eensteminigt: »Gad være lovet!« lod sra Alles
Læber og Gabriecles Hænder foldede sig inderligt sam-
men, idet hun spurgte: »Hvor? Hvor er han, Peter-.2«
Den unge Matroses Ansigt vistenn en kjendelig
Forlegenhed; han syntes at lede efter Ord-
,,H.7r Du loiet?« spurgte Gabrielle med et Blik,
hvori skjælvende Uro malede sig. »Siig frem, og tal
Sandhed, Peter! Jeg»kan høre det Varsle, naar blot
Da skynder Dig!«
»Siig frem! Siig frem! raabte Haraldson i samme
Aandedræt »Dine Nybedek ere ikke ak .stole paa.«
»Det er sandt,«’ svarede Peter betænksom; »tnen.
Capitaineno sidste Ord til mig var: ,,Peter, min Dreng,«
sagde han, »va»c forsigtig, det siger jeg Dig, og sar ikke s
afsted, saa Du sketenimer Livet af min Kiwrestr.«
»Alksaa dog dodl« udbrod Gabrielle og hendes
Hoved svimlede, hendes Hjerte var nærved at ophøre
at slaae.
»Jlle dodk O,neil Jeg har 1o sagt, athan leve-;
seu han et reist lange-; langt bore, og naar han kom-
Uekfjes hjem dei ved-kan Gndz maastee staaer det
Wderom heer Ved disse Ord togsPeiersin tegne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
