Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Opdragelse, at der laa noget mindre Hofligt i denne
Aabenhjertighed
Gabrielle, som i lang Tid ikke havde brydt sig
om Speilet, men nu —naknrligviiö ganske af en Hæn-
delse — kom til at kaste et Blik deri, rødmede af
Fortrvdelsr. Denne Bevægelse gav hendes Ansigt en
øieblikkelig frist Farve og hun fandt, at Amman havde
havt fuldkommen Uret.
»Det gaaer nok over med Tiden!« trøstede Ha-
raldson. ,,Ella er for klog en Pige til at give
sit glatte Ansigt til Priis for Sorg og Grcerntnelse;
og kommer han ikke, faa er der jo flere Mandfolk til
foruden ham. Er det ikke sandt, min Dukke, at Da
tænker saaledes ?«
»Nei, Fader! det giør jeg rigtignok ikke. Jeg
har Nosenbekg altfor kjin til at det engang kunde falde
mig ind at spørge om der er andre Mandfolk til-« Ver-
den eller ikke.« .
»Ei, ei, min Duel tag det ikke saa ilde vpl«
Men Gabkielle var just i Humeur til at tage
Alting meget ilde op. Det Eneste, hun imidlertid gle-
dede sig over — en Glæde-, fom han dog beholdt hos
sig selv — var den Triumpbk at Arnman nn kunde
høre hvor lidet han brød sig om, at han havde fundet
hendes Udseende meget stiv-enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
