Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
»Men jeg er jo stedse hos Dig, Antvni og
jeg vil ikkun Dit Vel. Dersom Du kunde vide
hvormegen Smerte Du volder mig, saa vilde det gjøre
Dig ondt, at Da saaledes behandler den, Dine Engle
satte til at vaagc over Dig og pleie Dig, naar de ikke
mere selv komme og besøge Dig-«
»Du forstaaer at belasgge Dine Ord godt, Erikai
Du veed nok hvorledes Du skal tage mig, og Da er
i ethvert Tilfælde en brao Kone, derfor saaer jeg vel
lukke Dig op.« Han aabnede Doren og Crika lukkede
den derpaa omhyggelig efter sig.
Anton blev kjendelig greben as Erikao Udseende,
der forraadte dyb Smerte og Bekymring »Vær ikke be-
drøvet, Erikal Tilgiv, at jeg var slem imod Digt-« bad
den stakkels Syge, som snart var overvunden.
»Ja, jeg vil gjerne tilgive Dig, Antonz thi Da
veed undertiden ikke hvad Du selv siger. Men til an-
dre Tider finder Du Fornoielse i den syndige og as-
stpelige Lyst at gjøre Dig fuldkommen assindig.· Det
er slet gjort as Dig. Hvorfor brod Du ud paa den
» Maade igaar, da den fremmede Capitain var her?«
! »Jh, det var fordi jeg ligesom Da, men dog meget
inderligere, følte mig overbeviist om, at Rosenberg
lever. Og saa.... men det bliver mellem os To»»
overfaldeo jeg af en Abnelse, som jeg ofte har. Der
er en Natugle, som skriger mig meget Satano Toi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
