Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
»Hvadl« udbrod Erika stærkt rodmendes ligesaa
meget af Harme som as Forundring, »Bilder Du Dig
da ind at Gabrielle«»«
»Seer .Krydnlientenanten hvor hun troer at see
Nosenberg, og tænker paa Arnman naar hun sukker efter
sin Forlovede. Ja, det bilder jeg mig rigtignok ind,
Jntet videre.«
»Men skammer Du dig da ikke, Antonk«
»Skamme mig ? Skulde jeg skamme mig over al
den Skændsel, som sindev paa Jorden, saa maatte jeg
nok iEt væk holde Haanden sor Ansigtet. Men hvis
det kan trøste Dig, saa kan Du stole paa, at det kun
er til Dig jeg siger hvad jeg nu har sagt.«
»Gnd fire Lov, at Din Galskab dog ikke gaaer
viderel« svarede Erika og vilde gaae. Men idetsamme
greb Anton hendes Haand og sagde i en lav, men ud-
trykosald Tone: »Glem ikke hvad jeg sagde om Galgen!
Lad det ikke komme saavidt-, at J drive mig til det Yder-
ste — forstaaer Du ?«
Og Crika, der næsten var gjennemiivnet as Skræk,
svarede ikke et eneste Ord, men lod Anton uden videre
lukke sig ud. Hun nævnede ikke et Ord om denne Sam-
tale til Birger, men hun glemte den ikke.
Imidlertid sad hun, om hvem de havde talt, bleg
stam og med forgrcedte Øine paa sit Værelse Et lille
Portrait as Rosenberg hvilede paa hendes Skjød-. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
