Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
»Hvokdan staaet-det sig ?« spurgte Krpdslieutenantett
og klappede Anton paa Skuldrem
Lyden as denne Røst, der stedse var ham den meest
qvalsulde Plage, vakte ham hurtigt as hans Drømmenes-,
men hans Opvaagnen var ikke ledsaget af noget klart eller
mildt Blik. Han betragtede Arve med et Øiekast, der
lidt efter lidt git over fra Sløvhed til M1"otcenkelighed
og tilsidst antog det listige Udtryk, som gav tilkjende,
at hele hano Sind var i stærk Spænding-, det desværre
bestandig mere over-Medee-
Da Akve ikke sit noget Svar og antog at Tal-et
af Rose-mag- hvem den Sindasvage havde havt meget
kjær-, var Aarsagen til den ioienfaldne Forvirring, sagde
han i en deeltagende Tone: »Jeg har hort, der ek
kommen sørgelige Efterretninger til Tidseleen.«
»Ja saa !« svarede Anton og lo haanligt, »saa er
det vel af den Grund, at De kommer for at vise Deres
Deeltagelse, Hr. Lieutenant; det ek saamæn meget smukt
gjort af Dem, er det. Hvad har De da med Forlov
hørt, Hr. Lieutenant?«
Da man ikke kunde giore Regning paa videre Hof-
lighed fra Antons Side, svarede Anton ganske sagtmodig:
»Rygtet har fortalt, at den brave Capitain Rosenbetg
flak vakte dod msenlantstt« · .
Det var jo en glædelig Nphed denl« svarede sn-
ton med det Gkiis, han i Almindelighed pleiede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
