Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
»Besinder De Dem ikke vel ?« spurgte hun med et
saa inderligt Blik, at det ordentlig iisnede i Erika ved
denne Varme, som nu for første Gang syntes hende at
have en anden Betydning end den barnlige og aabne
Velvillie, sont Gabrielle viste alle Mennesker-
»Jo, jeg besindet mig ret vel,« sagde Arnnran
og anstrængte sig for at vinde den fornodne Fatning;
»n1en De, Jornsru Gabrielle?«
«Ah, nn forstaaer jeg Dem,« udbrod hun uknnsb
let og uden at ahne hvor nær hun var Sandheden,
»De er bedrøvet for min Skyld, Hr. Lieutenant, fordi
jeg sorger.«
Arnmamä friste Ansigtsfarve gik ved disse Ord
over til Purpur. Han kunde ikke bare sig for at see
paa den indtagende Rose; men ak! hvor det gjorde ham
ondt at see hende saa bleg, saa stille, og saa forrig-
fuld. Erika havde Ret, hun bar Sorgea i sit Hjerte.
Gabrielle satte sig ved Siden af Krydalientenans
ten. Hun talte ikke nieget og allermindst om sine Fo-
lelser og sit Savn; hnn nævnede ikke engang Rosenbergs
Navn. Men hun saae saa ofte med Uro udover
Seen; Birger ventedee hver Stand.
Den gamle Haraldsons Indtræden bevirkede, at
Tankerne henvendtes paa andre Gjenstande. Han spurgte
Uraman om Adstilligt, der angik det HandeUforetagende,
der var begyndt, og den Gamle maatte erkjende, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
