Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
at andeksoge Grunden til de Blikke, hun as og til lod
falde paa Krydolieutenanten. Gabrielle troede i sit
Hjertes Uskyldighed, at hun saae paa ham ligesom paa
andre Mennesket-, men hun følte megen Tilfredsstillelse
ved at Arnman viste hende en saa stor Deeltagelse
hendes Sorg.
Derimod havde Arnmano og Gabriellert Sam-
mentras i disse Timer gjort Erika mere klartseende end
han ønskede at være. Hun masrkede en Uro i Hjertet;
og en Soimmel i Hovedet, naar hun tankte paa Au-
tono Ord og hans vilde Trusler, helst da der var In-
tet at giore for at forebygge dette Onde. Endnu vilde
hun dog ikke sige noget til Birgcrz thi hun haabede,
at Krpdolieutenanten af sig selv vilde indskrænke sine
? Beseg.
Anton kom ikke ned den hele Aften, men skjøndt
Arve ansaae dette sor en Fordeel, syntes ban dog al-
drig at have tilbragt en saa kedsommelig Aften og mindst
paa Tidseloem Saasnart det dagedeo naeste Mor-
gen tog han Afsked med den Gamle, Erika og Birgeh
. Gabrielle sov endnu , thi hun havde ikke havt nogen
Hvile den hele Nat. Længe førend hun vaagnede,
var Arnman i Marstrand, og den følgende Morgen
atter hjemme.
Moder Arme-an saavel som Joseph·ne saae strax-
at Arveo Sindastemning endnu var i Opm, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
