Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
det spderi En som kogende Vand i en Grvde, da skal
der virkelig Noget til at tie rolig stille og see derpaa !«
»Men hvem opbringer Dig ?« spurgte Gabkielle
med Deeltagelse. »Vi holde io Alle saameget af Dig.«
,,Aa, otn mig er ikke Sporgsmaaletl Jeg vil ikke,
at Dn skal holde as nogen Anden end Rosenberg— Han
har Dit Loste, han er Din Brudgom, og om han end
aldrig kommer tilbage igjen, saa er det endda ikke mere
end Din Pligt at vente paa ham, idetmindste til Da
saaer den bestemte Efterretning at han er dod.«
»Naa, ja, kjaere Anton, jeg har vel aldrig havt
Andet isindez men det er besynderligt as Dig at Dn
vil tænke paa det; det falder jo as sig selv.«
»Ja vist er jeg besynderlig ,« svarede Anton og
smilede bittert; »men det gaaer ogsaa besynderligt til i
denne Verden. Da, stakkels Ella, er etBarn, og veed
ikke hvor stinhellig Dn er.«
,,Forlad Dn ham knu, og lad ham blive hos os,«
hvidskede Erila til Gabrielle, og da denne langtsoa de-
greb det nye Slags Galskab, sont syntes at have be-
mægtiget sig Anton, fulgte han gjerne dette Vink, saa-
meget rnere sont hun nn var sowioset om, at hendes
stakkels Broder atter kunde dmge sin oste ret ondskabs-
snlde Tunge-
Da Gabrielle var gaaet op paa sit Kammer-, sagde
Birger venligt: »Sig oo nn nden Omfvsbs ij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
