Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
veeret for; hans inderligste Fokelfer vare fangflede paa
eet Sted-
Lanet mod Ralingen og med Piben i Munden,
fad vor unge Lieutenant og stirrede paa Vandet, over
hvis blaa Flade Maanen kastede sit Soloersiieer. Hans
stille Betragtninger vare ikke glædelige, men lidt efter
lidt antoge de dog et lofcre Farveansirog.
En flereaarig haabloo Kjærlighed boede veli hans
Hjerte, men der boede ogsaa Kraft. Han overlod sig
ikke modlost til et fygeligtSveermeriec Indflydelse, men
lookeo sig med mandigt Mod fra Trolddomskredfen, og
opfyldte med Nidkjasrhed sine Embedopligter. Derfor
blev han en agtet Embedomand paa det lave Trin,
hvorpaa han siod, og han ardetdede urokkeligt for
at fremme Almeent-ellet i det lille Samfund, hvor-ikkun
levede.
Ikke engang i saadanne Timer, forn den neewees
rende, hvor Nattens Stilhed, den maaneklare Himmel
og de klare onggende Bølger opfordrede til Veemod-
sik denne dlodagtige Folfomped, der ellers altfor ofte
oildleder selve Mandens Kjærlighed- Magt over ham.
Han tænkte, ja tænkte ophorligt paa Gabrielle, tnen
han var sig derfor en anden Tanke bevidst, fotn dog
ikke var istand til at indgode hans tilstrækkelig Trosi.
Da han i sin Hukommelse gjennemgik de sidste Maane-
der af sit Liv, lnnde han ikke dolge for sig felo, at
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
