Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Trods de Bebreidelser, hans Samvittighed gjorde
ham, befandt Arve sig i den svvende Himmel. Sal-ri-
elleo næsten sig selv ubevidste oprigtige Yttring: »Jeg
troer, vi have begge feilet,« opfyldte ham med de
saligste Anelser. Det vilde være grusomt, ja uværdigi,
at giore et eneste Spørgsmaal meer. Kun Tiden sor-
rnaaede at løse Resten, og han besluttede nu, ikke
oftere at udsætte sig for en saadan Fristelse, inden de tre
Aar vare ganske tilende. At vente, om det end var
aldrig saa længe, faldt jo ingenlunde vanskeligt nu da
han havde hort Gabrielleo opmuntrende Ord og seet
hendeo· bevægede Tilstand, hvoraf man ikke kunde
tage feil.
Arve havde imidlertid Kraft nok til at reise sig
og under et Paaskud gaae ned til Kutterern for ikke ved
sin Nærværelse at forøge den Elskedes Forvirring og
Forlegenhed.
J sit Hjerte takkede Gabrielle ham for denne
fine Opmærksomhed-. Men det var dog ikke saa godt
for hende at bringe sit Sind i Ligevægt igjen, hendes
Følelser var saa ubeskrivelig under-lige, saa qvalfulde og
dog faa behagelige, at hun hverken vilde eller var istand
til at bringe dem paa det Rene. Kan Eet indsaae hun
tydeligt, nemlig, at han maatte være mere forsigtig.
Hvis Anton... eller hvis nogen Anden«» hun rod-
rnede og skjælvede ved den blotte Tante, at Nogen skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
