Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Meste Dag flyttede Peter og Lene ind i deres
lille Huus og med dem Lykke og Tilfredshed Efter
gammel vedtagen Skik bar knan Katten og et Brød ind
ad Døren, sor at berede huuslig Lykke-
Men da de med Lenea Udstyr sorbnndne Sysler ·
vare endte, blev Gabrirkle atter tungsindig. Hendes
Helbred var vel gjenvunden, men hun sandt dog Livet
tomt og kjedeligt; og da det atter lakkede ad de smukke
Martomaanedndage, begyndte hun igjen at see hen til
den Kant, hvorhen Toldkutteren sidst havde fjernet sig.
»Det er underligt,« yttrede hun en Dag tit Ekika
og overvandt sin Undseelighed for at roke ved denne Sag-
— »Det er underligt, at Hr. Armnan nu aldrig mere
besøger os ?«
»Er det da saa længe siden han var her sidst P«
»Ja, meget længe, uhyre længe siden, ikke siden i
Svmmers.«
»Men Du tager feil !« sagde Erika som rned sin
Sandhedskjærlighed ikke kunde overtale sig til at dolge
Noget. «Hau har varet her to Gange, medens Du
var syg; men da Du alligevel ikke kunde tale med ham,
syntes jeg, at det var ikte vardt at sige Dig Noget
derom-’
Hvo der nu havde seet Gadeielle« havde seet hende
i sin snldeste Glands. Øiet straalede, Kinden luede,
Læben smilede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
