Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
al sund Fornuft ——· at ophidfe og fortrckdige Erika, især
da hans umandige Svaghed mod Gabrielle kom med
i Spilleh
»Dereo venskabelige Indbydelse, Hr. Arnman««
svarede Erika idet hun henvendte sig til denne, »kaa
naturligviis ikke mishage mig. Men lad oo dog
høre hvad Birger siger hertil,« tilføiede hun og forlod
Dagligstuen.
Og Birger sagde: »Det er ligesaa godt det skeet-!
Naar den Gamle gjør sig stridig, veed Du nok han
er værre end Antonz og Du kan jo ligesaa godt have
Øinene med Dig paa Reifen, som her hjemme. For-
resten vil det alligevcl engang komme til en Erklcering.
Det gjor mig ondt for den vakkrc Jagtlieutenant, men
jeg holder for at jo for han frier, desto bedre er det;
» thi·han saaer Nei, saasandt Fader ikke er bleven reen
daarekistegal.«
»Men hvis han nu alligevel giver sit Samtykke?«
indvendte Erika.
: »Hvio —- nei, det svmgcr jeg ved min Sjæl og
I Salighed, kck stak ikke stecx Mec- fskcav chemiske-
»nanten har sriet, for kan man ikke give ham Af-
s slag. Hvor det skjasm mig i Hjertet, at vi skulle være
» nodte til at volde ham denne Sorg! Naar jeg tænker
i mig noget Lignende, s. Cr. hvis jeg skulde skilles fra
’-Dig, Ersta, da føler jeg først hvad hau vil komme til
«
l
P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
