Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
de havejbemoerked Et sagte Ord — etOrd, sont stod
fra Sin-l til Sjæl — det maatte hon og det vilde
dnn give. Og· med dcenipet Røst svarede hun da-
,,Nei, ikke uden Haab! Men det bliver mellem os ttk
vi nærmere kunne tale sammen l«
«Vi saae den deiligste Aften at reise hjem i,«
sagde Crika. Men Arve vidste hverken oin det vor
Aften, Dag, Nat eller Morgen. Han kunde have dand-
set, omfavnet hele Fisterleiet og raabt ihoien Sky-
«Jkke uden Haabl« eller hvad der var detSamme:
»Nn er hun minl Men alt dette maatte dog op-
seetteo til en deleiligeke Trd.
Gabrielle undgik med Held Erikae starpsvnede
Blik og gjorde ovenikjøbet gode Miner til at hun nns
dem-nede Aknman om, at han ikke behooede at give
ksnogen Ordre til Toldkutteren, da han var kommen
overeens med Birger om, at hano lille Seildaad skulde
hente dern; og da de havde god Vind paa Tilbagetons
’’ren, vilde det ikke vare længe inden de vare hjemme.
l Skjøndt vistnok ingen Overraskelse kunde vaere
større end denne i dette Øieblik. gjorde Arnman dog
sikke den mindste Indsigelse, men forsikkrede knn med
lhofiig Artighed, at det gjorde ham ondt, at han ikke
Med betroet til at sore Damerne hjem; men yttrede til-
lige det Haab, at Alt ikke destomindre vilde gaaesheldigt
-f, hvorom han da med det Første vilde overtyde sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
